Nej, dumme pladsanvisning. Henvisningsprocedurer for anmodningen om plads til E på den udvalgte børnehave er gået skudder mudder. Vi må vente til damen i kommunen vender tilbage med nye kandidater. Øv så hænger E i luften og skal være blandt alle de "liller" børn i vuggestuen.

PS og angående mors samtale med jobcenter, ja så er min sagsmappe forsvundet i de offentliges rykken rundt i bygninger, omstrukturering og whatever, der gør, at der ikke forefindes noget skriftlig materiale at vurdere en revalideringssag ud fra. Ved ikke om jeg skal grine nu, hvor jeg ikke orker græde mere.

Ak ja. Sommervarmen vælter ind over os. Når mors bil overstiger 30 grader, mens den holder parkeret under hentning i vuggestuen, må fantasien hurtig gennemspole mulige åndehuller væk fra storbylivets smeltende asfalt. Jeg eksperimenterer med at lade intuitionen føre rattet.

(Ekskurs: Den anden da gav det ikke gode resultater, idet jeg bakkede ud og havde set der var fri bane, hvorefter jeg pludselig skulle undvige en opdukket cyklist med det resultat at jeg kørte lige ind i en anhænger-trækkrog. Koster godt 4000,- at få sat ny kofanger på og lakeret selvom jeg kun har revet nogle monteringshuller og skruer ud af kofangerkappen...)

Men idag førte intutionen os ud af amagerbrogade og vi kørte ud til kastrup lystbådehavn, hvor E aldrig har været før. Det var som juleaften på en hed junidag. Hvert anden minut ser man over øresundsbroen en fly, der gør an til landing. Boss-air, jetjagere, budgetfly og andet kram fløj larmende og lystigt rundt bag havneudsigten. Med den for tiden altid medbragte børnebil trillede E lystigt rundt langs havnemolen og beundrede alle lystbåde og joller. Lige fra den mindste tut til de største med sejl og larmende påhængsmotorer. Og naturligvis vinker lille E til alle forbi-sejlende i håb om at de vil tage ham med ud på de store verdenshave. Og mor skimmede da også efter om der skulle findes et god enlig mandfolk med en båd og plads til os to. Ak nej. Tyskere og svenskere og de lokale lystbådsejler, der nød en sol-pilsner ved den lukkede sejlerklub. En mand reparerede sin lille motorbåd og med E som tilskuer synes det som en farlig vanskelig manøvre at ordne bådens motor. Et ungt par måtte overgive sig til E der jublende og tilråbende fortalte at de var ved at dække båden til med det, der ligner en kæmpe regnfrakke. Vi sluttede eventyret af med is, flødeskum og jordbær. Så er livet dejligt og E trillede pænt tilbage med sin lille børnebil hen mod mors dampende varme bil.

Nok er mor sød til at finde på drenge-udflugter men det afkaster ingen ekstra dyder af sig, når først vi er hjemme igen. Varmen gør ham (og nok også mig umulig) selvom vi har asiatisk blod i årene og burde være imprægneret bedre. Og en træt og urimelig pjosket dreng blev puttet i seng efter diverse råb og kast med legetøjet, der måske ikke ville agere samme sceneri, som han have observeret ude på havnen denne eftermiddag.

Om ikke længe er han vist stor nok til at komme ombord i cockpittet på en rigtig boss-air jumbofly. Vor overbo indretter fly, så her kan vi komme ud i en ægte hangar og se fly i king-size størrelse, når man kun er knap en meter høj.

Jeg spurgte lægen igår, om der var fundet dokumentation på et særligt bil og mekaniker gen hos drengebørn. Og selv om videnskaben ikke har sikret sikker viden på dette område, ved lægen godt at drenge og piger leger forskelligt. Jeg forundres. Selvom mor godt nok kører bil hver dag til ungens fryd (1 parket plads til alle slags køretøjer, der passerer bilruden) så fylder bilerne ikke så meget i moderens liv, som i den oplevelses-fase E går i gennem nu.

E er en dreng og selvom man ikke har en mandefigur lige ved hånden til hverdag at udvikle sine drengerøvs-sider, så fungerer biologien stadig.

Mor tog ham med til Amager strand, der er under kæmpe ombygning. Hun ser, at der er tomt, byggerod og det virker langt med udsigten til en lækker bade-riviera denne sommer. En smule trist og skuffet er hun.

Men E bliver elektrisk. Han skuer ud over det forladte strandområde og ser en rigtig kran i full-size, en buldozer, der transporter sand; en traktor med en vandtank bagpå, i horisonten flyver en lavtgående flyver der er ved at gøre klar til landing ved lufthavnen. Så mange maskinlyde, spændende rotererende hjul at man må skrige af fryd og hvine helt hysterisk af glæde over de mange vidundere på denne klode. Så højt at den enlige jogger og den gamle mand ved vandet vænner sig om og fravrister sig et skævt smil og husker tilbage da de var drengerøve selv. Det var hele turen værd selvom E nåede at tømme hele drikkedunken i barnesædet og bukserne måtte skiftes ud med et par tørre. Denne gang var det ikke mågerne, vandets skvulpen og dejlig plads at løbe på, der løb af med opmærksomheden.

Maskinerne vandt over naturen!

Vejrprofeterne varslede regn og vores store picnic blev aflyst, fandt vi tre fremmødte ud af da vi troppede op ved pavillionen i fælledparken. Solen skinnede fra en skyfri himmel, børnefamilierne var trukket i ud i det gode vejr med solcreme, bøllehat, klapvogne og medbragt frokost. Ungkarlene spillede bold uden tilskuer og veninder spillede konge-spil (træstave man vælter med pind).

Vi var troppet op, gudfar, hundehvalp, E og undertegnede og mødtes med en ny veninde jeg har mødt over nettet. Vi havde ingen madpakke med, men medbragte drikkevarer blev indtaget i bagende solskin og vi forkælede os selv med grillet burger og E´s favoritspise: pommes frites, ja mor har overgivet sig til hans yndede spise med at dyppe friturepindene i mayonaise når vi er ude og den sunde frokost ikke er i sigte. Istedet for koreansk stegt bulgogi med alskens lækre kimchi og ris til sammen med andre koreanere nød det lille selskab en stille lørdag eftermiddag sammen blandt en skøn blanding københavnere, der også havde vovet sig ud trods vejrvarsler.

Opskrift på tre timers børneunderholdning

Ingredienser: En bold, et pivedyr, en hundehvalp, en træpind, en drikkedunk, en voksen mand at tumle med, mors solbriller og en irriterende bøllehat.

Fremgangsmetode: En voksen kaster bold til hundhvalp, der forfølges af dreng, der lige har lært at løbe. Dreng fanger bold først og slasker bold videre til hvalp, der bringer bold hen til sin herre (Imens tager mor sig en slapper). Denne metode kan varieres i det uendelige; lad barn kaste bolden til den voksne, der dog opsnappes i farten af hvalp. Eller læg den voksne ned og lad barn kravle henover hovedet på voksen, der gemmer bold, der opsnappes af hvalp, der er blevet ven med barn. Hvorfor ikke? Begge elsker de bolde og pinde og ting der bevæger sig hurtigt.

Barnet ikke træt endnu?

Afrund med en tur om søen. Her kan man opleve følgende indslag: en and, en krage, en svane, en van fyldt med uniformerede politi der tænder udrykningshornet, en rede hvor svanen ligger side om side med sin nye veninde, andemor.

Så er de tre timer hurtigt fløjet afsted.

Til jer fodbolddrenge uden publikum. I kan nemt signe jeres nye miniput-fan, idet E gjorde store øjne over de hårde spark der sendte fodboldene højt til vejs, noget ulig hans små kække kast med gummibolden, der ikke havde nær samme imponerende størrelse eller effekt.

København trafikliv lukket bort for en siestastund midt i et af Københavns mange oaser....

Da vi var vel hjemme så vi til vores skadefro, at det havde regnet, blot ikke på vores udflugtsmål.

Opfordring til hundejere: Medbring venligst en hundepose og saml hundens efterladenskaber op, hvor svært kan det være!

Opfordring til mig selv: Træne muskler op så møtrikkerne på hjulkapslet kan løsnes for at udskifte utæt bildæk, der også var blevet fladt efter en skøn dase eftermiddag, tsk tsk.